Biblo

En verden med indhold

Biblo er bibliotekernes app med e-bøger, lydbøger og podcasts fra mere end 700 danske forlag.

Her kan du opdage nye fortællinger, fordybe dig i dine interesser og finde inspiration til din næste læse- eller lytteoplevelse, uanset om du leder efter kolde krimier, varme vers, en overset perle eller ny viden.

I Biblo kan du:

  • Læse e-bøger og lytte til lydbøger og podcasts med dit bibliotekslogin

  • Få inspiration gennem temaer, anbefalinger og kurateret formidling

  • Reservere, låne og fortsætte dine læseoplevelser på tværs af Biblo og bibliotekets hjemmeside

  • Finde lydbøger og e-bøger på engelsk. De engelsksprogede titler er også tilgængelige i appen ”Libby”.

Biblo-appen findes både til Android og iOS.

Det Digitale Folkebibliotek

Biblo er udviklet og drevet af Det Digitale Folkebibliotek på vegne af folkebibliotekerne, og er en central del af det samlede digitale bibliotekstilbud. Det Digitale Folkebibliotek er en medlemsdrevet forening, der har til formål understøtte folkebibliotekerne med digitale løsninger til gavn for borgerne.